SamtaleCafe

SAMTALECAFE

Samtalerne har udgangspunkt i andres eller mine tekster om et emne.  Jeg læser en tekst og taler om den i små grupper og derefter i fællesskab.

En samtalecafe varer ca. to timer med en indlagt pause på en halv time.

Jeg kan igangsætte samtaler om emnerne: Pårørende, Sorg og Aldring

Hvordan er det at være pårørende til en syg ægtefælle og kan du finde håbet i håbløsheden?

Hvordan er det at miste en ægtefælle, en slægtning eller en god ven og kan du finde lyset i mørket?

Hvordan er det at blive ældre, kan du forlige dig med din alder og dine skavanker? Hvad er det positive ved din alder?