Forfatter: mariajustiniano54

Dette er det det sidste indlæg i Enkebloggen. De næste uger vil Lisbeth Bruus-Jensen skrive en række sjove og skarpe historier om at blive ældre. Glæd jer! Men nu til overvejelser om hvad et hjem er. I 20 år har jeg boet i samme lejlighed, haft den samme udsigt, set årstiderne komme og gå, træerne…

”Træk vejret dybt ned i maven, slap af og mærk din krop” – jeg er på meditationskursus på Vækstcentret i Nørre Snede hos Peter Høegh og resten af holdet fra Kontemplation. Det er det bedste jeg har gjort, det er min gave til mig selv, det er min ting. Jeg er dybt taknemmelig over at…

”Vil du med på et afbud i en sorggruppe, der starter i morgen?” – Stemmen i telefonen lyder helt nøgtern, og imødekommende. JA, svarer jeg begejstret, som blev jeg inviteret til en fest. Det er jo det jeg har ventet på, en vej ind til at mærke mine følelser. Kræfthuset på Nørrebro tilbyder et forløb…

Efter et par ugers pause med bloggen, hvor jeg har været i Portugal og vandre en del af Caminoen, er jeg nu tilbage. Det var en intens oplevelse at vandre i skiftende landskaber: Eucalyptusskove, klipper, Atlanterhavet, marker, landsbyer og industriområder med skiftende underlag: brosten, træbroer, skovbund og asfalt. Solen, der bagte og varmen, der steg…

Nu kommer det lange, mørke, kolde og triste efterår. Ligesom mig selv, i hvert fald mørk og trist. Sorgen er der som en kampesten jeg slår sig på. Der er lange dage uden at snakke med nogen, lange aftener alene foran fjernsynet eller med en bog. Spise alene, sove alene, græde alene og finde ro…

Atjuu – nys på nys og snotten, der løber. Host, host, stemmen forsvinder og bliver hæs. Av, av, når jeg synker, min hals er betændt. Lægen udskriver penicillin og jeg ligger uvirksom hen. Det bliver bare ved og ved, hver måned byder på en ny variant. Mit barnebarn på 2 år er leveringsdygtig i vira…

Det var næsten 2 år siden Steffen drog sit sidste åndedræt, hvor min søn og jeg sad ved hans side. Jeg troede at sorgen ville være lettere at bære efter 1 år. Det var en stor fejl og en lige så stor skuffelse at bære rundt på bagefter. Nu er jeg klog af skade og…

”Vil du med på et afbud i en sorggruppe, der starter i morgen?” – Stemmen i telefonen lyder helt nøgtern, og imødekommende. JA, svarer jeg begejstret, som blev jeg inviteret til en fest. Det er jo det jeg har ventet på, en vej ind til at mærke mine følelser, det er 6 måneder siden jeg…