”Vil du med på et afbud i en sorggruppe, der starter i morgen?” – Stemmen i telefonen lyder helt nøgtern, og imødekommende. JA, svarer jeg begejstret, som blev jeg inviteret til en fest. Det er jo det jeg har ventet på, en vej ind til at mærke mine følelser, det er 6 måneder siden jeg blev alene.
Kræfthuset på Nørrebro tilbyder et forløb for sorggrupper med tilknyttede terapeuter. Det viser sig at være en gruppe bestående af 7 kvinder, den eneste mand finder hurtigt en undskyldning for at gå igen. Som én af deltagerne rammende siger: ”Verden er fuld af enker”. Vi er vidt forskellige af baggrund, alder og ”enkeanciennitet”, men sorgen knytter os sammen til en stærk enhed.
At dele oplevelser, følelser, reaktioner, sorg og glæder med hinanden er både trygt og udviklende. Terapeuterne sætter nænsomt gang i vores følelser og vi spejler os i hinanden. Det er et rum, hvor vi ikke behøver så mange forklaringer, vi kan forstå hinandens reaktioner. At mødes med de andre kvinder bidrager til at acceptere min egen tilstand, til at indse, at mine følelser er OK. Det er en lettelse at få luft for frustrationer over mandens familie, at høre de andres lignende frustrationer.
Vi taler om vores børns reaktioner, nogle har teenagers boende hjemme, andre har voksne sønner og døtre. Vi bliver mindet om deres sorg, og kan tage det videre i samværet med dem.
Alle har vi forskellige måder at tackle vores nye livssituation på.
Susanne [1]er alene, hendes mand kom fra Island, de fik ingen børn og hun selv har meget lidt familie. hun besluttede efter mandens død at gøre noget radikalt positivt for sig selv med erstatningen fra livsforsikringen: hun købte en hest.
Pernille og Birthe har været i byen og fået kærester, spændende! Hvordan er det at kysse en anden mand, have sex med ham? Tænker du på din afdøde mand imens? Pia har oprettet en profil på facebooks datingside og får frække henvendelser fra yngre mænd. Vi lytter grinende til beretningerne om de nye kærester og livet med en datingprofil.
Eva har fået nyt job, hun har arbejdet hårdt for at komme et andet sted hen i organisationen. Det lykkedes og nu rider hun på en bølge af succes og udstråler styrke og overskud.
Vi 3 ældste kvinder er i gang med at finde ud af at være alene, selv at skifte pærer i lamperne og spise alene. Næsten. Vi er også ved at finde nye aktiviteter og sammenhænge: korsang, dans, meditation og sprogkursus. ”Man kan sige, at sorgen kommer med et krav om forandring og et tilbud om udvikling”. Sådan siger Guldin[2] i sin bog, og i lang tid kunne jeg ikke tage den sætning ind, fattede den simpelthen ikke, men nu begynder den at give mening.
[1] Navnene er ændrede
[2] Guldin: ”Kort og godt om sorg”, p. 87
Visdom På Kanten 
Skriv en kommentar