Indkøb 09

Nu er det sommeren 2025, 3 år efter min mands død og jeg tænker tilbage på tiden kort efter, hvor jeg skulle finde mine ben:

“Jeg cykler ned ad Gl. Kongevej og får øje på fiskeforretningen, måske kunne det være dejligt med fisk til aften? Da jeg nærmer mig, bliver jeg i tvivl, cykler lidt langsommere og ender med at køre forbi. Jeg er i tvivl om alt. Om fiskeindkøb, om hvad jeg skal gøre først: gå i byen eller gøre rent, skal jeg drikke kaffe på en café eller derhjemme. Når jeg står inde i Brugsen og skal beslutte mig for om jeg skal købe rejesalat eller tunsalat til frokost. I starten kom jeg hjem med begge dele, eller ingen af delene, det var lige som om min hjerne ikke fungerede. Heldigvis er det blevet lidt bedre med tiden.

Den første sommer efter Steffens død, altså 3 måneder efter, er min terrasse glat som is, så noget må der gøres. En tur i Jem og Fix truer, jeg hader store forretninger med mange valg og mange mennesker, lige bortset fra ekspedienter, der glimrer ved deres fravær.

Først studerer jeg internettet og youtube for at finde ud af hvilket produkt jeg skal vælge. Således forberedt tager jeg i forretningen og styrer direkte mod afdelingen for haveredskaber. De har alligevel ikke lige et produkt, som fjerner alger. De har kun et produkt, der renser terrasser, det ser ikke stærkt nok ud til isbanen derhjemme. Jeg læser indholdsfortegnelsen flere gange og ser på hylden, om der skulle findes et andet middel.

Alt imens banker mit hjerte højlydt, mit åndedræt bliver hurtigere og jeg ser mig omkring for at spotte en ekspedient. ”Ro på” siger jeg til mig selv, ”træk vejret, du kan godt klare det her.” Et ungt menneske med en Jem og Fix skjorte på har forvildet sig hen i nærheden af hylden og jeg griber chancen og jeg spørger ”Er denne Terrasserens er stærk nok til at slå alger ihjel med?” Han tager dunken ud af min hånd og begynder at læse indholdsfortegnelsen, min utålmodighed vokser og jeg siger ”Der står ikke noget om alger!” – ”Nå, nej, men det er jo en terasserens, så den er vel god nok”. Det er tydeligvis ikke butikkens ekspert jeg har fået fat i, panikken griber mig og jeg lader det unge menneske stå med Terasserensen i hånden mens jeg styrter ud af butikken mellem skiltene, der reklamerer med ”Høflig Selvbetjening holder priserne nede”.